Handelsbetingelser – Tag Teknik ApS
1. Firmaoplysninger
Tag Teknik ApS
Budstikken 150
2630 Taastrup
CVR-nr.: 44184737
Mail: hej@tag-teknik.dk
Tlf: +45 42 65 80 19
2. Tilbud og ordrebekræftelse
Tilbud er gældende i 30 dage, medmindre andet er skriftligt anført. Endelig aftale foreligger først, når kunden har modtaget en skriftlig bekræftelse pr. mail eller ved fremsendelse af ordrebekræftelse. Når Tag Teknik ApS har modtaget kundens ordre eller accept, bekræftes denne straks.
Det vil fremgå af tilbuddet/ordrebekræftelsen, hvilke ydelser eller produkter kunden har købt, og den aftalte pris herfor.
3. Fortrydelsesret
Kunden har som udgangspunkt 7 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen regnes fra den dag, hvor kunden har foretaget en bestilling via www.tag-teknik.dk, telefon, tredjepart eller accepteret et tilbud pr. e-mail. Ønsker kunden at gøre brug af fortrydelsesretten, skal dette ske skriftligt til hej@tag-teknik.dk inden fortrydelsesfristen.
Har Tag Teknik ApS, efter aftale med kunden, fastsat et starttidspunkt inden udløbet af fortrydelsesfristen, bortfalder fortrydelsesretten 24 timer før det aftalte starttidspunkt, jf. punkt 4.
3a. Begrænsning af fortrydelses- og annulleringsret ved større projekter
Ved projekter med en samlet værdi på over kr. 25.000,- ekskl. moms gælder det, at disse ikke kan fortrydes eller annulleres efter udløbet af fortrydelsesretten på 7 dage. Herefter betragtes ordren som endeligt bindende.
Ved annullering efter dette tidspunkt forbeholder Tag Teknik ApS sig retten til at fakturere hele eller dele af projektbeløbet, svarende til dokumenterede omkostninger og tidsforbrug.
4. Aftale om starttidspunkt
Aftale om starttidspunkt sker telefonisk eller pr. e-mail. Da kørselsafstande og øvrige opgaver kan påvirke planlægningen, forbeholder Tag Teknik ApS sig retten til, at fremmødet kan variere med op til +/- 2-3 timer.
Endvidere forbeholdes ret til at udskyde et aftalt starttidspunkt ved sygdom, vejrmæssige forhold, eller hvis arbejdet vurderes uforsvarligt at påbegynde. Kunden vil blive orienteret hurtigst muligt, og nyt tidspunkt meddeles snarest.
4a. Udskydelse af opstart
Uanset det oprindeligt aftalte tidspunkt, forbeholder Tag Teknik ApS sig retten til at udskyde opstart af projektet i op til 6 måneder, som følge af fx dårligt vejr, sygdom, interne forhold eller force majeure. Kunden vil løbende blive opdateret om nyt opstartstidspunkt.
4b. Klargøring og adgang
Det påhviler kunden at sikre fri adgang til arbejdsområdet og at forholdene er klargjorte. Såfremt arbejdet ikke kan påbegyndes som aftalt på grund af manglende adgang eller klargøring, forbeholder Tag Teknik ApS sig retten til at opkræve betaling for spildtid og evt. kørsel.
5. Aflysning
Når starttidspunkt er aftalt, skal aflysning ske senest 24 timer i hverdage inden det planlagte tidspunkt. Aflysning skal ske til hej@tag-teknik.dk eller på tlf. +45 42 65 80 19. Ved manglende eller for sen aflysning forbeholder Tag Teknik ApS sig retten til at opkræve et aflysningsgebyr på kr. 4.500,- inkl. moms.
6. Ansvarsfraskrivelse
Tag Teknik ApS er ikke ansvarlig for følgeskader, herunder vandindtrængning eller skader på tagkonstruktionen, som måtte opstå i forbindelse med eller som følge af den udførte tagrenovering.
Det er kundens eget ansvar at sikre, at taget er i en sådan stand, at det kan tåle den udførte renovering og de anvendte materialer. Tag Teknik ApS kan ikke gøres ansvarlig for skader, der opstår som følge af skjulte fejl, eksisterende utætheder, konstruktionssvagheder, manglende vedligeholdelse, alder eller andre forhold, som ikke direkte skyldes Tag Teknik ApS’ arbejde.
7. Priser og tilbudsforbehold
Alle priser er i danske kroner (DKK) og ekskl. moms, medmindre andet er angivet. Tag Teknik ApS tager forbehold for trykfejl, prisændringer og væsentlige ændringer i materialepriser, energiforsyning eller lovgivning.
8. Billeder og dokumentation
Før og efter opgavens udførelse tages der billeder af relevante områder. Disse billeder anvendes til dokumentation og i forbindelse med evt. reklamationer. Fejl og defekter, som ikke skyldes vores arbejde, dokumenteres ligeledes.
8a. Rettigheder til billedmateriale
Tag Teknik ApS ejer alle billeder taget under arbejdets udførelse. Billederne anvendes internt og til dokumentation. Ønskes brug af billeder til markedsføring, vil der blive indhentet skriftligt samtykke fra kunden.
9. Reklamationer og udbedring
Reklamation skal ske skriftligt uden unødig forsinkelse – dog senest 7 dage efter arbejdets afslutning, medmindre forholdet ikke kunne opdages ved sædvanlig gennemgang. Kunden skal kunne dokumentere skaden – fx med billeder.
Ved berettiget reklamation forbeholder Tag Teknik ApS sig retten til at foretage udbedring inden for en frist på op til 8 uger. Reklamation fritager ikke kunden fra betalingspligt.
Det anbefales, at kunden tager egne billeder af området inden opstart til brug i tilfælde af tvist.
10. Betaling og rykkerprocedure
A. Ved ordrer over 50.000 kr. ekskl. moms betales 25 % forud senest 5 dage efter ordrebekræftelse. Udebliver betaling, kan ordren annulleres. Slutbetaling forfalder straks ved arbejdets afslutning, medmindre andet er skriftligt aftalt.
B. Ved ordrer under 50.000 kr. ekskl. moms forfalder det fulde beløb til betaling umiddelbart efter arbejdets udførelse.
Ved forsinket betaling pålægges 2 % rente pr. måned fra forfaldsdato. Der udsendes op til 3 rykkere, hver med et gebyr på kr. 100,- inkl. moms. Ved manglende betaling efter 3. rykker overgår sagen til inkasso uden yderligere varsel.
11. Lovvalg og værneting
Enhver tvist, som måtte opstå, er underlagt dansk ret. Kan tvisten ikke løses i mindelighed, afgøres den ved de danske domstole, med Tag Teknik ApS’ hjemting som værneting.
12. Force majeure
Tag Teknik ApS er ikke ansvarlig for forsinkelse eller manglende opfyldelse af aftale som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol. Dette omfatter fx naturkatastrofer, krig, strejker, leverandørsvigt, energikrise, materialemangel, epidemier og andre ekstraordinære hændelser.
Force majeure gælder også ved sygdom, dødsfald eller fratrædelse af nøglepersoner, som har væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
13. Behandling af personoplysninger
Tag Teknik ApS er dataansvarlig for oplysninger afgivet ved bestilling, herunder navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Disse anvendes til kundeadministration, opfyldelse af aftalen, betaling og håndtering af klager eller fortrydelse.
Data opbevares sikkert og behandles fortroligt. Kunden har ret til indsigt og kan kontakte Tag Teknik ApS for forespørgsler eller sletning.
14. Forbehold for ændringer
Tag Teknik ApS forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser uden forudgående varsel. Den gældende version fremsendes ved ordrebekræftelse.